Lokal opfindelse: Nu kan gangbesværede også komme med på stranden

Som gangbesværet eller handicappet kan en tur på stranden nemt gå hen at blive en uoverskuelig, og måske umulig, opgave.

Men nu er der måske takket være en opfindelse fra Klitmøller en løsning på problemet.

Andree Gothe står bag et terrængående køretøj, som er konstrueret til kørsel i det bløde sand på de danske strande.

Køretøjet, som har fået navnet Strandkrabben, er en ombygget trehjulet scooter med en tophastighed på 10 km/t:

– Desværre ser vi ofte ATV’er eller lignende, der kører ulovligt på stranden. Men Strandkrabben er et helt lovligt og terrængående køretøj, fortæller Andree Gothe.

Opfinderen fra Klitmøller har indgået samarbejde med WestWind i Klitmøller, der står for udlejningen af ”Strandkrabben”. Den kan lejes for 495 kroner for to timer.

Senere på året kommer der en to-personers version af ”Strandkrabben”.

Forfatter
Top