Lokal mangel på fremtidens arbejdskraft

Både private og offentlige virksomheder i Nordjylland mangler de kompetencer, der skal sikre fremtidens drift og udvikling.

Det gælder på områder lige fra borgernes sundhed til erhvervslivets grønne omstilling og digitalisering. I alt forventes Nordjylland at mangle op imod 5.000 faglærte og 3.500 tekniske specialister i år 2026, viser ny stor analyse.

I analysen, som går under navnet FremKom4, har Region Nordjylland og en bred vifte af aktører inden for erhvervs-, beskæftigelses- og uddannelsesområdet for fjerde gang siden 2007 stillet skarpt på fremtidens kompetencebehov og tilhørende udfordringer i Nordjylland.

Konklusionen er klar. Både statistiske fremskrivninger af arbejdskraft og efterspørgsel samt talrige interviews med private og offentlige virksomheder viser, at Nordjylland kommer til at mangle især faglærte og tekniske specialister.

Derfor er øget praksisnær efteruddannelse og en generelt bedre sammenhæng mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft et af de temaer, der er i fokus på den regionale FremKom-konference den 4. maj i Aalborg.

Foruden den regionale konference afholdes der i maj også fire lokale konferencer. Her kan bl.a. virksomheder, uddannelsesinstitutioner og aktører på beskæftigelsesområdet tale om løsninger og handlinger på lokale udfordringer med arbejdskraftmanglen i henholdsvis Aalborg, Himmerland, Vendsyssel og Han Herred samt i Thy og på Mors.

Tilmelding til konferencen for Thy og Mors kan sker ved at klikke HER.

Foto: Peter Halskov

Forfatter

Related posts

Top