Lokal forfatter skriver tilflytterroman om Mors

Forfatter Mette Bærbach Bas og Bøger & Papir i Nykøbing inviterer alle interesserede til bogreception for Tilflytteren, der udkommer på forlaget Leitura på torsdag 21/8.

Romanen handler om tilflytteren Karen, som flytter fra hovedstaden til Mors, netop som verden lukker ned på grund af corona. Hun møder en barsk virkelighed på øen – især fordi hun skriver provokerende debatklummer i lokalavisen om økologi, svinebønder og mink. 

Det er en lidt speciel bog, fordi man sideløbende med fortællingen kan læse avisklummerne og følge med i SoMe-kommentarerne, hvor der efterhånden samler sig en fraktion med det ene formål at få tilflytteren til at holde mund, fortæller forfatter Mette Bærbach Bas.¨

Selv flyttede hun til øen for fem år siden og elsker at bo i et lille lokalområde, hvor der er masser plads og ro, og man kender alle dem, der bor i de andre huse.

Jeg glæder mig til at præsentere bogen for morsingboerne. Fortællingen og personerne er fiktive, men historien foregår i et lokalområde her på Mors. Jeg er sikker på, de vil hygge sig med at læse bogens stedbeskrivelser og lokalkolorit, som mange vil genkende, siger Mette Bærbach Bas.

Sammen med boghandler Bent Bisgaard slår hun dørene op til bogreception torsdag den 21. august kl. 16 hos Bøger & Papir i Nykøbing Mors. 

Mange af vores kunder synes, det er spændende med den helt lokale vinkel, og så håber vi også at se nogle nye ansigter, da bogreceptionen falder sammen med Kulturmødet Mors, fortæller Bent Bisgaard.

Alle er velkomne til bogreceptionen.

Dato: 21. august
Tid: kl. 16-17
Sted: Bøger & Papir, Algade 10 i Nykøbing

af Redaktionen

Relaterede artikler

Kultur, Mors, Topnyheder

Sjældent fossilfund gjort i molergraven på Mors

Et nyt og særdeles velbevaret fossilfund har vakt begejstring hos Museum Mors og Fossilmuseet.
1 min read
Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Iværksætteriet blomstrer i Thy: 304 nye virksomheder på ét år

Nu inviteres både nye og kommende iværksættere til endnu en iværksættercafé – denne gang med fokus på dét store skridt fra soloiværksætter til arbejdsgiver.
2 min read
Kultur, Thy, Topnyheder

Festen for fiskene genopliver Nordatlantisk ånd i Hanstholm

Fra 6. juni til 30. august inviterer sommerudstillingen Festen for fiskene publikum ind i et univers af kunst, historie og fællesskab med værker af Kirsten Klein, Steen Folmer, Erland Knudssøn Madsen, Tróndur Patursson og Kurt Tegtmeier.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.