Lokal fiskeriprofil forlader formandspost til fordel for Fiskeauktionen.

Jens Schneider Rasmussen, formand for Danmarks Pelagiske Producentorganisation (DPPO), er tiltrådt nyt job hos Hanstholm Fiskeauktion A/S. Han fortsætter som formand for DPPO frem til organisationens næste generalforsamling.

Jens har i mange år været en markant skikkelse i dansk fiskeri, ikke mindst som ejer af rederiet Lingbank. Nu flytter han sit fokus fra fangst til afsætning, når han indtræder i ledelsen af en af Europas største og vigtigste fiskeauktioner.

– Efter mange gode år i rederibranchen føler jeg, at tiden er inde til at prøve noget nyt og rykke ind i en anden del af værdikæden, som jeg længe har haft stor interesse for. Hanstholm Fiskeauktion håndterer på bedste vis salg af friskfanget fisk med både pris og kvalitet for øje — og med min erfaring fra fiskeriet håber jeg at kunne bidrage til at gøre denne proces endnu mere effektiv og værdiskabende for både fiskere og aftagere, siger Jens Schneider Rasmussen.

I ejerkredsen hos Hanstholm Fiskeauktion A/S ser man med stor forventning frem til samarbejdet:

– Det bliver en stor styrke for os at få Jens med ombord. Jens kommer med en unik indsigt i både den pelagiske og konsumorienterede del af fiskeriet. Hans strategiske udsyn og netværk vil være til stor gavn for hele auktionsmiljøet, siger Jesper Kongsted, auktionsmester og ejer af Hanstholm Fiskeauktion A/S.

Medejer Flemming Kvejborg understreger samtidig, at Jens med hans erfaring vil skabe stor værdi for alle parter:

– Vi ser frem til at trække på Jens’ mangeårige erfaring og brancheforståelse. Jens har både hænderne og hjertet med i det, han laver – og det mærker man med det samme. Hans indtræden i auktionen bliver en gevinst for både fiskere, opkøbere og samarbejdspartnere. Jeg ser meget frem til vores samarbejde for at sikre en fortsat udvikling af Hanstholm Fiskeauktion.

Hos Danmarks Pelagiske Producentorganisation vækker skiftet både stolthed og vemod:

– Det er naturligvis trist for os i organisationen, at Jens nu skal videre. Hans energi og engagement har løftet vores organisation på alle områder. Vi ønsker ham alt det bedste i den nye rolle, takker for et fremragende samarbejde gennem årene – det fortsætter nu i en ny konstellation, siger Esben Sverdrup, direktør i DPPO.

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Wool Days Thy lukker efter millionunderskud: 2026 blev sidste festival i Hurup Thy

Wool Days Thy stopper efter tre festivaler i Hurup Thy. Mere end en million kroner i underskud betyder, at strikkefestivalen ikke fortsætter.
2 min read
Sport, Thy, Topnyheder

Fantastiske forhold ved Danish Open Championship i Klitmøller

Store bølger og stabil vind gav windsurferne optimale forhold ved første dag af Danish Open Wave and Freestyle Championship i Klitmøller.
2 min read
Mors, Topnyheder

Morsø Forsyning efterlyser ejer af hundedyr tandprotese

Morsø Forsyning har fundet en tandprotese, der sandsynligvis er ankommet med en slamsuger. Nu efterlyses ejeren på Facebook.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.