En person er sendt direkte i fængsel efter forsøg på et pengeskabstyveri i Løvbjerg i Nykøbing Mors.
Ved Retten i Viborg blev to personer torsdag fremstillet i grundlovsforhør, sigtet for pengeskabstyverier i tre forskellige supermarkeder i Viborg og Nykøbing Mors – herunder Løvbjerg i Nykøbing Mors.
Ifølge sigtelsen udgav den ene sig for at være fra pengehåndteringsvirksomheden Nokas og iførte sig blandt andet Nokas’ uniform for at få adgang til pengeskabene.
Den ene erkendte sig skyldig og fik en straksdom på syv måneders ubetinget fængsel.
Den anden blev varetægtsfængslet i fire uger.



