Løvbjerg-ansatte belønnes for ekstraordinær indsats

Supermarkedskæden Løvbjerg, der bl.a. er repræsenteret i Nykøbing og Struer, takker nu sine medarbejdere for en ekstraordinær indsats under coronakrisen.

Derfor modtager alle 750 medarbejdere nu gavekort for flere hundrede tusinde kroner til lokale restauranter.

– Siden marts har den særlige situation i Danmark også påvirket Løvbjerg. Vores medarbejdere skulle på kort tid indrette butikkerne efter skærpede krav og svare på spørgsmål fra kunderne. Det har de gjort fantastisk og det vil vi gerne sige dem tak for, fortæller kædens administrerende direktør Jesper Due i en pressemeddelelse.

Ha fortæller videre, at dagligvarebranchen som en af de få brancher ikke er ramt hårdt af krisen – tværtimod:

– Men vi ser i lokalsamfundet, at flere restauranter lider, og dem vil vi gerne støtte. Som mindre supermarkedskæde føler vi os jo som en del af lokalsamfundene, så det falder os helt naturligt at støtte op, forklarer han.

I Nykøbing retter købmand Bjarne Smedegaard også sin tak til den lokalt ansatte:

– Det har været en anderledes tid, vores medarbejdere har navigeret i med ekstra meget travlhed og rigtig mange nye tiltag, såsom afstandsmarkeringer, håndsprit, afskærmninger osv. osv. Men de har tacklet de mange opgaver rigtig godt og med højt humør. Men Løvbjerg i Nykøbing var intet uden vores lokalsamfund, og derfor giver det god mening at give lidt igen ved at støtte lokale restauratører, siger han.

 

Forfatter

Related posts

Top