Løkke : mulig tilbagegang i antal V-borgmestre

Venstres formand har høje ambitioner forud for valget, men indser også, at partiet risikerer at miste borgmesterposter.

– Der er ingen tvivl om, at Venstre ved sidste valg var ualmindeligt heldige eller dygtige i forhold til konstitueringer, påpeger Lars Løkke Rasmussen overfor Ritzau.

Med lidt mere end en fjerdedel af stemmerne fik Venstre cirka halvdelen af borgmesterposterne.

– Det, kan man ikke regne med, sker igen. Går man tilbage i historikken, vil man også kunne se andre valg, hvor Venstre har fået noget nær den samme opbakning som sidste gang, men meget færre borgmestre. Det er en svær disciplin, så at spå om hvor mange borgmesterposter Venstre får, kan jeg ikke, men jeg håber på det bedst mulige resultat, siger Lars Løkke Rasmussen.

Foto : Joshua Tree Photography

Forfatter

Related posts

Top