Løgstør helskinnet igennem oversvømmelsernes første dag

Det holdt hårdt, men det lykkedes i går for Løgstør at komme noget nær helskinnet igennem den første del af oversvømmelserne i Limfjorden. En redning der i høj grad skyldtes, at Løgstør Havn de seneste år, netop har fokuseret på at forberede sig på forhøjet vandstand i Limfjorden.

Det fortæller havnefoged Ib Johansen til Nordjyske, hvor han samtidig slår fast, at man onsdag faktisk ikke selv følte, at man var i problemer. Det skyldtes at vandet kun nåede op i 1.6 meter over normalen, mens at sikringen går helt op til 1.9 meter.

Ligesom resten af Limfjordsområdet, er Løgstør dog endnu ikke sluppet helt igennem problemerne. For ifølge DMI, kan der også i dag forventes en vandstand langt over normalen.

Forfatter
Top