Limfjordsteatret gør til 10. udgave af ’Livet og Sår’n’

Det er i år 10 år siden teatergængerne i Limfjordsteatret første gang stiftede bekendtskab med beboerne i huset i forestillingen ’Livet og Sår’n’.

I den anledning har huset været under en voldsom renovering og er nu klar til endnu en omgang i manegen. Gennem forestillingen vil man møde både nye og gamle ansigter fra de to tidligere forestillinger, men selvom man ikke har set de tidligere lover LimfjordsTeatret, at man får en fornøjelig aften med alle de skøre, skæve og skønne karakterer.

Hvordan er livet i opgangen efter den store renovering? Hvad går de allesammen og laver? Hvad er der sket i det lille lokalsamfund? Synger englene mon her til jul?

Premieren er nær på årets juleforestilling ”Livet og Sår’n 3” på Limfjordsteatret. En af dette års professionelle egenproduktioner.

Forestillingen havde første gang premiere for 10 år siden med de populære karakterer, der alle er skabt af vores husdramaturg/skuespiller/musiker Lasse Popp.

Limfjordsteatret Livet og sårn 2

Denne gang bliver tredje gang at en forestilling tager plads i kulissen af HUSET og denne gang er det gennem renoveret til publikums store fornøjelse.

– Fordi Juleforestillingen er en af de få forestillinger Limfjordsteatret ikke tager på turne med, har vi i år besluttet at udvide truppen med 14 nye ansigter i masser af biroller – nemlig vores TeaterTalent Mors. Dette gør vi både for, at udfordre os selv men også give dem et indblik i hvad det kræver at indgå i en professionel forestilling som det Limfjordsteatret producerer, fortæller Sophie Villsen.

Igen i år er det Lasse Popp, der står bag ide og koncept for forestillingen og teaterleder Gitta Malling har instrueret. Sammen med Lasse Popp og de 14 unge talenter på scenen, står også de to dygtige musikere Kim Fast Jensen og Bastian Popp, der har sat sig som mål at lyde som et fuldt orkester trods de kun er to.

Limfjordsteatret Livet og sårn 3

– Alt i alt lægger hele set-uppet op til en fornøjelig og velkomponeret aften med julebuffet før forestillingen. En skøn tradition vi forsøger at holde ved lige for vores publikum selvom vi ikke altid producerer noget til dem. F.eks. sidste år havde vi Specialklassen på besøg, da vi selv ikke kunne få en juleproduktion til at passe ind.
Julebuffeten bliver i år serveret af Holmens Slagter, baren er fyldt op og vores smilende personale er på plads til at tage imod publikum i den sædvanlige overpyntet foyer og sal, , fortæller Sophie Villsen

FAKTA:
Sted : Limfjordsteatret i Nykøbing
Hvornår : Forestillingen har premiere d. 3. december og spiller d. 4, 5. og 10-12. december kl. 18.30.
Billetter : Limfjordsteatret.dk

Forfatter

Related posts

Top