Limfjordens Hus “brændt af” – Nyansat kok fortrød

Hos Limfjordens Hus i Glyngøre er man ved at gøre klar til den kommende højsæson.

Men kort tid før travlheden for alvor bryder ud, er der opstået et problem: Den nyansatte kok har nemlig fortrudt sin ansættelse:

– Vi blev desværre brændt af kort før start af vores seneste ansættelse af kok, skriver Limfjordens Hus på facebook.

– For en måned siden havde vi flere gode emner at vælge imellem, hvilket var mega optur taget vores udkants placering i betragtning. Alle de andre gode emner vi fik har allerede lovet sig væk til anden side i mellemtiden, og vi er derfor på ret bar bund i øjeblikket med få uger til vi virkelig får hammer travlt.

Derfor leder restauratør Daniel Justesen, der i januar blev kåret som Årets Iværksætter ved Skive Business Awards, nu efter en ny kok.

– Som tak for hjælpen til den som kan skabe kontakt for os til vores kommende kok, tilbyder vi 5-retter gourmetmenu med vine for 2 personer, står der bl.a. i facebook-opslaget.

Du kan læse mere om kokke-jobbet HER

 

Foto : Fursundparken

Forfatter

Related posts

Top