Liberal Alliance i spidsen af blå blok – Venstre mod historisk lavpunkt

På selve valgdagen tegner Liberal Alliance til at blive det største borgerlige parti, mens Venstre står til et historisk dårligt valg.

Det viser en ny måling, som analyseinstituttet Voxmeter har foretaget for Ritzau.

Ifølge målingen står Liberal Alliance til 10,8 procent af stemmerne – en fremgang fra 9,4 procent i den seneste måling. Venstre følger efter med 9,7 procent, hvilket, hvis det holder, vil være partiets dårligste resultat nogensinde.

For Liberal Alliance vil resultatet i så fald blive det bedste folketingsvalg nogensinde, efter partiet fik 7,9 procent ved valget i 2022.

Venstres formand, Troels Lund Poulsen, er statsministerkandidat, mens LA-leder Alex Vanopslagh tidligere har meldt sig klar til posten, hvis partiet bliver størst i blå blok og der samtidig er borgerligt flertal.

Ingen klar blokvinder

Målingen peger dog på et fortsat dødt løb mellem blokkene. Rød blok står til 48,3 procent af stemmerne, mens blå blok står til 44,6 procent.

Moderaterne med Lars Løkke Rasmussen tæller ikke med i nogen af blokkene og står til 7,1 procent. Partiet kan dermed igen få en nøglerolle efter valget.

Samtidig står Socialdemokratiet til 22,4 procent – markant lavere end de 27,5 procent ved valget i 2022.

Små partier kan få afgørende betydning

Alle 12 opstillede partier ser ifølge målingen ud til at komme over spærregrænsen på 2,0 procent. Både Alternativet og Borgernes Parti står til 2,8 procent og kan dermed få parlamentarisk betydning.

Målingen er gennemført 23. marts blandt 4.200 repræsentativt udvalgte personer og har en statistisk usikkerhed på op til 1,3 procentpoint.

Foto: Christoffer Regind

af Redaktionen

Relaterede artikler

Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Fra Mors-Thy til landsholdet: Lorik Zogaj får debut for Kosovo U20

Mens storebror Shaban allerede har etableret sig på Kosovos A-landshold, har Mors-Thy Håndbold Akademis Lorik Zogaj nu taget det første skridt på den internationale håndboldscene med sin debut for Kosovos U20-landshold.
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Turismeboom sender milliarder til landdistrikterne

Turismen skabte en rekordomsætning på 171 milliarder kroner i 2025 – og hele 97 milliarder blev lagt i landdistriktskommunerne.
1 min read
Alarm 112/114, Mors, Topnyheder

Ukrudtsbrændere udløste to brande på to dage

En ukrudtsbrænder var formentlig årsag til to brande ved Nykøbing på to dage – med vidt forskellige udfald.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.