Liam O’Connor – nu som komiker – kæmpeshow til Aalborg og Herning

Det er langt fra første gang, at han står på en scene, men det er første gang uden musik. I april 2025 tager Liam O’Connor på landsdækkende tour med sit første stand-up show, der har titlen LIAM. Det rammer AKKC i Aalborg, fredag den 2. maj 2025 kl. 18.00.

Med sin debut som komiker på open mics i 2023 og tjansen som opvarmer på hele BROS Arena Tour tør han godt love et yderst gennemarbejdet og morsomt show.

Om showet siger Liam:

“Jeg elsker at snakke lort, men jeg er blevet træt af at rime. Så det her er ikke et par anekdoter og noget musik, men klassisk standup med udgangspunkt i min tilværelse og mine tanker.”

Tanker om alt fra opvæksten i det vestlige Aarhus i 1980-90erne, et voksent liv som fast inventar i sladderpressen, tilværelsen som små-skizofren musiker uden jordforbindelse, og det at være far til tre i en alder af 45 år.

“Jeg plejer ikke at være særligt åbenmundet omkring mit privatliv, men her får man nærmest ikke andet. Jeg overvejede kort at kalde showet for MILJØSKADET, men valgte i stedet at gå med titlen LIAM. Det er jo strengt taget det samme…”

Om springet fra etableret musiker til nyopstartet komiker udtaler Liam:

“Det er lige dele en force og en hæmsko at være kendt for noget andet. Et bifald for at være et kendt ansigt får dig kun så langt, og i nogle tilfælde er man endda afskrevet på forhånd. Men faktum i comedy er, at efter 30 sekunder er det lige meget, hvem du er, så længe det er sjovt.”

LIAM

ARTIST & ALL THINGS LIVE PRESALE STARTER TIRSDAG 5. NOVEMBER KL. 10
BILLETSALGET STARTER ONSDAG 6. NOVEMBER kl. 10

BILLETPRISER FRA 300,- KR. + GEBYR

FOR MERE INFORMATION & BILLETSALG: allthingslive.dk / https://liam.billet.link/

Kilde og foto: All Things Live

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Mors, Thy

Millionregn fra Nordea over lokale projekter

Otte projekter i Thy og på Mors har fået 4.4 mio. kroner til renovering mv. af lokale mødesteder.
4 min read
Thy, Topnyheder

Johnny Hansen vinder sundhedspris

Professor og læge Bente Klarlund og forsanger i Kandis Johnny Hansen modtog Danske Regioners pris Årets Sundhedsdebattør 2025 på Folkemødet på Bornholm.
2 min read
Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Michelin-stjernen lyser fortsat over Tri og Agger

Restaurant Tri i Agger i Thy har for tredje gang opnået en stjerne i den prestigefylde Michelin-guide.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.