Lemvig Kommune forrest i klimakampen

En af de udtalte ambitioner for Lemvig Kommune er, at man vil være en af landets førende kommuner indenfor den grønne udvikling. En ambition der foreløbigt ser ud til, at man fra kommunens side er ved at opfylde.

Det kan blandt andet ses ved, at Lemvig Kommune var blandt de 20 danske kommuner, der i den forgangne uge deltog i C40-topmødet i København. Et møde hvor en række borgmestre fra forskellige verdensdele udvekslede erfaringer i, hvordan der kan gennemføres en grøn omstilling.

Ifølge Lemvigs borgmester Erik Flyvholm var mødet en mulighed for, at man blandt andet kunne få nye impulser i forhold til eksempelvis den vind- og solenergi, som man fra kommunens side arbejder på indførelsen af i disse år.

Forfatter
Top