Ledigheden står stort set stille

Ledigheden i Danmark har stort ikke rykket sig i næsten et år. Det viser nye tal fra Danmarks Statistik

Fra november til december er tallet faldet med cirka 100 personer til 104.300 personer. Det svarer dybest set til status quo.

Da der heller ikke er sket store ændringer i størrelsen på arbejdsstyrken – altså i antallet af personer til rådighed på det danske arbejdsmarked – ligger ledigheden på 3,7 procent.

Danmarks Statistik noterer, at ledigheden målt i procent har været 3,7 procent siden februar.

Det er dog langt fra et udtryk for, at det går stille for sig på arbejdsmarkedet.

– Tværtimod kommer der flere i arbejde. I 2019 har noget nær 30.000 flere kunne trække i arbejdstøjet, og vi tror på, at endnu flere kommer i arbejde i 2020, siger Jeppe Juul Borre, der er cheføkonom i Arbejdernes Landsbank.

Samtidig med at flere kommer i arbejde, melder nye hænder sig hele tiden i arbejdsstyrken. Mængden af nye hænder og nye arbejdsplader burde stort matche hinanden det kommende år, vurderer han.

Dermed er der ifølge ham udsigt til, at selv om flere kommer i arbejde, vil ledigheden forblive stabil.

/ritzau/

Forfatter

Related posts

Top