Landstræner om Villesen: – Man ved aldrig hvad der sker

I disse dage afvikles EM på kortbane i København. Det danske landshold stiller med 38 svømmere, og med så mange danskere i bassinet kan det blive svært at holde overblikket.

Danmarks landstræner, Dean Boles, mener dog, at det godt kan betale sig at holde øje med de mindre profilerede svømmere på landsholdet, herunder morsingboen Katrine Bukh Villesen.

– Katrine Bukh Villesen gjorde det godt sidste år til EM for juniorer. Man ved aldrig, hvad der sker, og der kan sagtens være nogle, der pludselig griber chancen, siger Dean Boles.

Katrine Bukh Villesen blev denne sommer europæisk juniormester på 200 meter butterfly. Hun har tidligere svømmet for Thisted Svømmeklub, men repræsenterer nu Aalborg Svømmeklub.

Foto : Aalborg Svømmeklub

Forfatter

Related posts

Top