Danske Casper Pedersen tog hovedrollen på første etape af Paris-Nice og sikrede sig løbets prikkede bjergtrøje.
Soudal Quick-Step-rytteren var med i et seks mand stort udbrud og vandt tre af etapens fire bjergspurter.
– Jeg er ikke klatrer, men det er en ikonisk trøje i et prestigefyldt løb, siger Casper Pedersen til Ritzau.
Etapen blev vundet af amerikaneren Luke Lamperti, mens Jonas Vingegaard kom sikkert i mål uden tidstab i sin sæsondebut.
– Der var meget stress og en masse styrt, men vi kom fint igennem det, fortalte Jonas Vingegaard efter etapen til TV 2 Sport.
Paris-Nice skal han og de øvrige ryttere køre otte etaper. Blandt dem er der en holdtidskørsel tirsdag.
Mandagens etape strækker sig over 187 kilometer og har tre små knolde tidligt på ruten, men er ellers flad.








