Landsdækkende fartkontrol i denne uge

I hele denne uge gennemfører politiet en landsdækkende hastighedskontrol, som skal være med til at sænke farten på de danske veje.

– Hver eneste dag registrerer vi for mange bilister, der kører alt for hurtigt, og der er en klar sammenhæng mellem farten på vejene og antallet af dræbte og tilskadekomne, siger Christian Berthelsen fra Nationalt Færdselscenter, Rigspolitiet.

Han fortæller videre, at det især er på landevejene, at der bliver kørt for stærkt.

– Ifølge Vejdirektoratets hastighedsbarometer kører over halvdelen af trafikanterne over den tilladte grænse på disse veje. Det er også der, de fleste alvorlige ulykker sker, siger han og tilføjer:

– Vi har over en årrække oplevet et gennemsnitligt fald i antallet af alvorlige trafikulykker og dræbte i trafikken i Danmark. Desværre ændrede denne kurve sig i en negativ retning i 2016.

Foto : Ib William Christensen, TV2 Nord

Forfatter

Related posts

Top