Landmændene står stadig i kø for at blive økologiske

Udviklingen, hvor flere og flere landmænd omlægger til økologiske landbrug, fortsætter i 2017. Det viser nye tal for antallet af ansøgninger til omlægningsstøtte hos Miljø- og Fødevareministeriet.

928 landmænd har ansøgt om “Økologisk Arealtilskud” til et samlet areal på 31.500 hektar – 315 kvadratkilometer.

Heraf omlægges cirka 28.000 hektar fra konventionelt til økologisk jordbrug.

Mens årets ansøgninger er en smule lavere end det tilsvarende tal fra 2016, tyder det dog på fortsat fremgang for økologien.

Siden år 2000 er antallet af hektar økologisk landbrug steget fra 92.468 til 154.283 ifølge Danmarks Statistik. Ved udgangen af 2016 var der 3115 økologiske bedrifter i Danmark.

Forfatter

Related posts

Top