Landmænd sprøjter mindre

Ny statistik viser, at der i 2013 blev købt og brugt færre sprøjtemidler end året før. Miljøminister Kirsten Brosbøl vil have forbruget endnu længere ned. Målet er at sænke belastningen fra sprøjtemidler med 40 procent i 2015 sammenlignet med 2011.

Det går den rigtige vej. Det er miljøminister Kirsten Brosbøls reaktion på nye tal, der viser, at landbruget både købte og brugte færre sprøjtemidler i 2013 end året før. De mest belastende sprøjtemidler blev dyrere den 1. juli 2013, og ifølge den nye bekæmpelsesmiddelstatistik er miljø- og sundhedsbelastningen fra de solgte sprøjtemidler faldet med 29 procent i 2013 i forhold til 2012. Dog er belastningen fra de solgte sprøjtemidler fortsat højere end i 2011.

– Vi skal passe på vores natur og miljø, og derfor skal vi have forbruget af sprøjtemidler ned. De faldende salgstal tyder på, at den nye pesticidafgift gør det, den skal. Det er dog stadig for tidligt at glæde sig, da landmændene har hamstret belastende midler og nu har lagre af dem. Derfor kan vi tidligst se den fulde effekt af afgiftsomlægningen i 2015, og vi fastholder vores mål om at sænke belastningen fra sprøjtemidler med 40 procent i 2015 i forhold til den beregnede belastning i 2011, siger Kirsten Brosbøl.

Det reelle forbrug er lavere
Statistikken indeholder ligesom tidligere beregninger af belastningen ud fra, hvor mange sprøjtemidler, der er blevet solgt. Men de sidste par år har der også været tal for det reelle forbrug, og her viser tallene, at det reelle forbrug er faldet de sidste to år.

– Heldigvis sprøjter landmændene ikke med alt det, de har hamstret, før afgiften steg. Tværtimod har de sprøjtet mindre det sidste par år. Det tyder på, at de i højere grad sprøjter efter behovet, for der har for eksempel været færre svampesygdomme. Det er meget glædeligt, og jeg vil klart opfordre landmændene til fortsat at holde igen med sprøjtemidlerne, siger Kirsten Brosbøl.

Forfatter

Related posts

Top