LandboThy-formand: Tillykke til den nye regering

Formanden for LandboThy, Leif Gravesen, ønsker på LandboThy’s hjemmeside tillykke til den nye regering.

– Det er særdeles glædeligt, at der fortsat er fuld opbakning til landbrugspakken. Landbrugspakken har medført mange positive tiltag for landbruget, bl.a. den højere kvote på kvælstof. Det har dog også haft en pris, nemlig den udfordring, vi står overfor med hensyn til nye krav om efterafgrøder, skriver Leif Gravesen blandt andet.

– Det bliver en udfordring at få de øgede krav til frivillige, målrettede efterafgrøder og det nye kortgrundlag til at gå op i en højere enhed. Ordningen, der gælder i 2017 og 2018 er kompliceret og besværlig at arbejde med. De mange ekstra efterafgrøder bliver svære at finde, og det kommer til at give lokale udfordringer, da ikke alle sædskifter har plads til den store andel af vårsæd, som vil være en nødvendighed, skriver Leif Gravesen.

Du kan læse hele formandens indlæg her.

 

Forfatter

Related posts

Top