LÆSERBREV : Vi skal Videre!

Af Jakob Kortbæk
Kommunalbestyrelsesmedlem i Morsø kommune for socialdemokratiet.

Når Meiner vælger i sit sidste læserbrev, at hive fat i eventyret ”kejserens nye klæder”, så hiver han desværre fat i det forkerte eventyr når han beskriver Socialdemokratiet. Han skulle i stedet have haft fat i eventyret om Tonerrose.

Hvor socialdemokraterne til sidst kommer og vækker de borgerlige partier og bringer budgettet og Mors tilbage på rette spor.

For når vi i Socialdemokratiet gik til budgetforhandlingerne med de klare mål at sætte en dagsorden, der fokuserer på udvikling af vores skoler, børnehaver og fritidstilbud. Sikre flere varme hænder og sikre en forbyggende indsats blandt unge og vi får et udmærket resultat.

Ja, så er vi glade.

Men selvom vi er glade for budgettet, så er vi ikke tilfredse. Vi skal videre!

Der er fortsat brug for flere hænder i ældreplejen de kommende år. Der er fortsat brug for at udvikle og invester i vores folkeskoler. Der er fortsat brug for at understøtte og udvikle kultur- og fritidstilbud som MidtMors Sport og Morsø Multipark.

Der er brug for en ny udviklingsdagsorden efter 3 år, hvor vi ikke er blevet flere, men færre morsingboerne.

Socialdemokratiet har både til budgettet og i vores valgprogram taget afsæt, i at Mors skal være et godt sted at bo, at leve, at arbejde og at drive virksomhed. Og vi ønsker at hele Mors bliver et attraktivt sted at bo, hvor man ikke skal generes af en udvalgsformand ønske om vindmøller og minkfarme.

Til sidst kan jeg konstatere. Hvor eventyrlig Meiner er blevet i det sidste læserbrev. Men som i de fleste eventyrer er der desværre også pyntet meget på sandheden, når det kommer til Meiners og Dansk Folkepartis formåen.

Forfatter

Related posts

Top