Læserbrev: Thy og Mors har brug for Torsten Schack Pedersen

Læserbrev af 
Hennings Sørensen, Socialudvalgsformand i Morsø Kommune

Mors og Thy har hårdt brug for at du stemmer personligt på Torsten Schack Pedersen ved valget til folketinget den 5. juni. I de sidste fire år har han gjort det rigtig godt for både Mors og Thy.

Det allervigtigste er, at alle de gange, hvor jeg som socialudvalgsformand, har haft ringet eller skrevet til ham, er han altid vendt tilbage med et svar inden for 24 timer.

Dét kalder jeg for en dygtig og pligtopfyldende politiker for et område som Mors og Thy.

Jeg vil gerne nævne nogle af de eksempler, hvor Torsten har gjort et stort arbejde for vores område: 19 mio. kr. til modtagecenter for østersturisme, et Erhvershus til Nykøbing, 30 mio. kr. til Skaldyrscenteret på Mors. Han har også sikret statslig medfinansiering på 125 mio. til udvidelsen af Hanstholm havn, flere penge til Nationalpark Thy og 51 statslige arbejdspladser i Thisted. Det er bare for at nævne nogle af hans mange, mange bedrifter.

Jeg anbefaler, at du giver ham din stemme på onsdag. Han vil nemlig fortsat arbejde for både dig og mig som bor i Thy og på Mors.

Foto: Morsø Kommune

Forfatter

Related posts

Top