Læserbrev: Svar til Alternativet

Læserbrev af
Anette Svindborg
Folketingskandidat for Dansk Folkeparti Skive og medlem af kommunalbestyrelsen på Mors.

Jeg vil gerne starte med at sige tak for opmærksomheden for mit læserbrev om religiøse symboler på offentlige arbejdspladser og tak for kommentaren til Stine Isaksen og Susanne Zimmer (Å). Jeg kan ikke se, hvordan et forbud mod religiøse symboler på offentlige arbejdspladser skulle forringe vilkårene for vores ældre, som det ellers fremlægges af de to kandidater fra Alternativet.

Jeg har arbejdet som sosu assistent i mere end 10 år. Jeg kender hverdagens udfordringer indenfor ældreplejen. Realiteten er, at flere ældre føler sig utrygge ved plejere, som bærer religiøse symboler. Vi skal stræbe efter at give vores ældre en god og tryg pleje. Hvis et forbud mod religiøse symboler kan hjælpe til dette, så mener jeg, at det bør indføres. Jeg forsøger ikke at straffen nogen, netop derfor, er det alle religiøse symboler, der bør være en del af forbudet.

Jeg er enig i, at vi også bør forholde os til den forudsete mangel på sosu-medarbejdere, dog tror jeg ikke, at et forbud mod religiøse symboler vil afholde de rette medarbejdere fra at tage et job.

Jeg er også enig i, at en lønstigning for medarbejdere med vigtige plejeopgaver er på sin plads. Dog vil dette alene ikke være nok til at løse udfordringen. Vi skal også gøre uddannelserne mere attraktive, hvilket jeg vil skrive om senere.

Jeg mener sagtens, at man kan løse flere forskellige udfordringer på området på samme tid, uden at man nødvendigvis prøver at blæse og have mel i munden på samme tid.

Forfatter

Related posts

Top