Læserbrev: Ny anvendelse af Landlyst Stadion??

Læserbrev af
Lene Kjelgaard Jensen (C), medlem af kommunalbestyrelsen i Thisted

Ny anvendelse af Landlyst Stadion.

Overskriften på en sag der i aften er på kommunalbestyrelsens dagsorden – sagen kom frem i december 2019. Sagen opstod, med afsæt i en hensigtserklæring fra budgetforliget, hvor man skulle undersøge “mu-ligheden” for hel eller delvis bebyggelse på det gamle stadion.

I december lykkedes det imidlertid et flertal i KB, at få sagen tilbagesendt til udvalget for at igangsætte en debatfase og dermed en borgerinddragelse, som det politiske flertal syntes var vitalt for processen, om-kring fremtidig brug af området.

Denne proces blev taget godt imod, og der er således indkommet en række høringssvar, hvor langt de fle-ste ønsker at området stadig får lov til at være et rekreativt område, som kan være en grøn oase i lokalom-rådet.

Som det beslutningsoplæg der nu foreligger til kommunalbestyrelsens behandling, er ca. 2/3 af området disponeret til bebyggelse – og resten med bl.a. løbebane osv. ser ud til at være tilbage til rekreativt formål.

Det forslag der er skitseret i sagen, stemmer vi i den konservative byrådsgruppe ikke for, da vi er usikre på, hvor meget af arealet der rent faktisk er tilbage til rekreativt område.

C foreslår derfor, at man forfølger ånden i høringssvarene – og tager en dialog med lokalområdet, så man får udviklet området så det understøtter de interesser, der er blandt borgere og foreninger, i området.

Ender denne dialog, med boliger i et eller andet omfang, så vil vi se positivt på det, men som sagen her er fremstillet, ser det ikke ud til man har inddraget borgerne i forslaget? Det giver jo ikke mening, når flertallet i kommunalbestyrelsen tilbage i dec 2019, netop har prioriteret borgerinddragelse, som vital for processen.

Og apropos ”Nordjyskes” jagt på Nordjyllands smukkeste fodboldstadion, ja så taler vi her om en seriøs kandidat med det gamle stadion ved Landlyst. Det er et meget flot område, og nu har vi muligheden for at disponere det til områdets bedste.

Forfatter

Related posts

Top