Læserbrev: – Løft blikket

Læserbrev af
Bo Fink, kandidat for radikale Venstre til regions- og kommunalvalget 2021

Det er antageligt mig borgmester Hans Ejner Bertelsen refererer til, når han i et debatindlæg i de lokale medier taler om løsslupne drømme om en motorvej fra Thisted til Aalborg.

Udsagnet er fri fantasi og 100 % forkert. Der er hverken tale om en motorvej eller løsrevne drømme.

Der er derimod tale om et meget konkret projekt om en tresporet motortrafikvej, som er et helt anderledes og beskedent projekt end en motorvej. Men som kan skabe en verdens til forskel med hensyn til fremkommelighed.

Der er heller ikke tale om en løsreven drøm. Men derimod en meget konkret melding fra den radikale trafikordfører Rasmus Helveg Pedersen om, at han bakker op om projektet og vil lægge det på forhandlingsbordet, når der skal forhandles grøn mobilitet senere i dette forår.

I modsætning til Hans Ejner Bertelsen vil jeg godt anerkende en lokal modstander og dennes projekt. I min verden er der ang. rute 26/34 vs. A11 plads til et ”både-og” og ikke kun et ”enten-eller”.

For en god ordens skyld bør nævnes, at jeg ikke står alene med mit standpunkt. I region Nordjyllands regionale udviklingsstrategi 2020-23nævnes både behovet for at opgradere rute 26/34 samt behovet for opgradering af vejen mellem Thisted og Aalborg. Det er er uendeligt fornuftigt, synes jeg.

Hans Ejner Bertelsens opfattelse af at der kun findes et ”enten-eller” samt en udtalt vilje til at blokere for andre fremskridt, forekommer mig derimod underligt småtskårent. Løft blikket Hans Ejner Bertelsen.

LÆS OGSÅ:

– Etablér en superlandevej mellem Thisted og Aalborg

Arkivfoto

 

Forfatter
Tags

Related posts

Top