LÆSERBREV : Intet nyt fra bogholderborgmesteren

Af Knud Boll
Formand for Socialdemokratiet i Nykøbing og kandidat for Socialdemokratiet i Morsø Kommune

Intet nyt fra bogholderborgmesteren

Der er stadig ingen store tanker fra bogholderen.

Venstre på Mors og Uffe må have en usædvanlig dårlig hukommelse, eller håber de bare, at folk på Mors er meget glemsomme.

Igen og igen påstår at de har reddet økonomien i Morsø Kommune.

Sludder og vrøvl, de har ikke reddet spor. Hvis man kigger på Morsø Kommunes årsregnskabet for de sidste 4 år, kan man se at Lauges sidste årsregnskab er lige så god som Hans Ejners første 3 årsregnskab.

Hans Ejner henviser gang på gang til 2020 planen som de har lavet til opretning af økonomien i Morsø Kommune, men det var faktisk en plan som Lauge havde gjort klar til at sætte i værk efter sidste valg.

De borgerlige partier har altid påstået at de var bedst til at styre økonomien, og at socialdemokraterne har travlt med at bruge andres penge. Men prøv lige at tænke på hvem der har reddet økonomien i Danmark efter de sidste kriser (hvis vi lige ser bort fra Anker Jørgensen).

Økonomien er ganske vist i bedring, men det skyldes udelukkende rettidig omhu i Lauges tid, og væksten i hele af landet.

Skolelukninger fra sidste periode har bidraget med ca. 25 mio. frem til nu. Kommuneskatten blev sat op i 2013. Det har bidraget med ca. 28 mio. til nu.

Altså ca. 50 mio. som bogholderborgmesteren tager æren for.

Hans Ejner er mere bogholder end borgmester.

I Lauges tid lukkede blandt andet Fjordbank Mors, Spar Mors, Morsø Landboforening og Morsø Folkeblad måtte se sig tvunget til overtagelse af Nordjyske, og der var store eftervirkninger fra lukningen af Bodilsen og slagteriet.

Der var heller ikke lys i alle vinduer i industriområdet. Det var svære tider,

Vi vil skabe bedre vilkår for erhvervslivet på Mors. Det vil nu heller ikke være så svært at gøre bedre end Ellens ”Business Mors” og Hans Ejners ”Herning Model”. Vi kan også tilbyde masse af varm luft, medvind på cykelstierne og gøre Mors større. Men vi tror nu mere på en seriøs håndtering af de kommende arbejdsopgaver.

For at afhjælpe manglen på arbejdskraft, vil vi hjælpe med til at få opkvalificeret både dem som er i job og dem der står uden.

Vi skal også have genskabt samarbejdet mellem Morsø Forsyning og Morsø Kommune, som er kørt helt af sporet under Uffes formandskab.

Foto : Socialdemokraterne

 

Forfatter

Related posts

Top