LÆSERBREV : Fåreholder og Ulveven

Af Kirsten Strandgaard
Fåreholder
Skinnerup Skråvej 10
7700 Thisted
Kandidat for Enhedslisten til kommunalvalget 2017

Thisted kommune er kendt for sin store natur: Nationalpark, vilde bølger og muligheder.

Størstedelen af kommunen er selvfølgelig kultiveret, men i dansk sammenhæng, er kommunen et sted med meget store frie naturarealer. Vi plejer dem med får, kvæg, maskiner og menneskehænder.

Men vedligeholdelsen sker også fra naturens egen side: Hjorte, ræve, grævlinger spiser, tramper, graver og får en masse unger, som tilsammen både udnytter og vedligeholder naturen i Thisted kommune. Og der kommer måske nye arter til, som bidrager til den proces: Guldsjakalen, mårhunden og ulven.

De nye arter kommer her alene fordi, der er et livsgrundlag. Men de bidrager også til skabelsen og vedligeholdelsen af mangfoldigheden i levesteder for både planter og dyr. Antalsmæssigt tilpasser de sig lidt efter lidt. Måske er der mange i begyndelsen, men bliver der for mange, går de igen. Præcis hvad der skete, da de tog fra Tyskland.

Hvis de nye dyr og planter kan leve her, så mener jeg de skal kunne være her. Bliver de for mange og ikke regulerer sig selv, så har vi mht. f.eks. ulven lovgivning, der dækker tab og giver tilskud til udgifter for landmænd.

Så velkommen til Thisted Kommune – del af det rummelige Danmark.

Foto. Bo Skaarup

Forfatter

Related posts

Top