LÆSERBREV: Ekstra vejskat på Mors??

Af: Thomas Jensen
Lyngen 3, Ejerslev
Spidskandidat for Konservative KV17

Ekstra vejskat på Mors??
Bo Fink skriver i et læserbrev (MF 22.08) at det må være rettelig, at molerindustrien skal betale de kommunale vejudgifter på de veje der benyttes af industrien. Det mener jeg er en meget forkert tilgang til tingene.

Det er en opgave for det offentlige at vedligeholde offentlig vej, og det betaler vi alle til via skatten og den grønne afgift. Også de vognmænd vi har på øen betaler deres del – også uden en ekstra ”vejskat”. Morsø er en erhvervsvenlig kommune og det skal vi også forsætte med at være.

Hvordan kommer det ikke til at gå, hvis kommunen kan opfinde afgifter og pålægge øens virksomheder disse? Hurtigt mangel på arbejdspladser her på øen kan blive et faktum og det må ikke være et mål for fremtiden.

Bo Fink er desuden utilfreds med den kommende gravetilladelse i Stærhøj, hvilket han også have lov til at være. Men at udpege andre område på øen for at friholde hans eget lokalområde, syntes jeg er dårlig stil.

Jeg vil opfordre til, at den kommende valgkamp sætter hele øen i centrum og ikke kun små lokalområder!

Vi mener, at det er vigtig at se Mors som en samlet ø, og styrke vores erhvervsliv mest mulige.

Foto : Privatfoto

Forfatter

Related posts

Top