LÆSERBREV : Det gode seniorliv

Af Ida Pedersen
Kommunalbestyrelsesmedlem ( A )
Næstformand i social – og sundhedsudvalget i Thisted Kommune.

Det gode seniorliv

Ensomhed er et stigende problem for mange ældre.

Undersøgelser viser at hver fjerde over 65 år føler sig ofte eller af og til ensom. Det er ofte afslutningen af arbejdslivet eller tab af ægtefælle, som øger isolationen.

Nutidens ældre har bedre sundhedstilstand end tidligere, og det er godt, men det bety-der, at flere i dag bor længere tid i eget hjem.

Dermed vokser risikoen for isolation. Nogle mister kørekortet og bliver på den måde be-grænsede og bundet til hjemmet, så det bliver vanskeligt at deltage i aktiviteter og fast-holde relationer.

Derfor skal vi i fremtiden se på andre boligformer for ældre.

Seniorer også i Thisted kommune efterlyser og ønsker andre boligformer, og der er mange, der ønsker at bo i seniorbofællesskaber, som skaber netværk og højere livskvali-tet.

I Thisted kommune er der allerede gode eksempler på attraktive seniorfællesskaber.

Jeg mener, at kommunen bør gå forrest i udviklingen af nye boligtilbud til seniorer, bl.a. i samarbejde med almene boligorganisationer og gennem lokalplansarbejdet.

Det er en af mine mærkesager, som jeg vil arbejde for i den kommende periode, hvis jeg får mulighed for det.

Forfatter

Related posts

Top