Læserbrev: Den berømte danskhed

Læserbrev af
Jens Dahlgaard (A)
Medlem af kommunalbestyrelsen i Morsø Kommune

Diskussionen om danskheden raser lige nu. Dansk Folkeparti vil have, vi skal smide tørklædet og melde os ind i Danmark. Det fik efterfølgende en vestjyde til at lave en video, hvor han giver Dansk Folkeparti en skideballe. Det har så medført en diskussion om det store spørgsmål: Hvad er danskhed egentlig?

Jeg vil påstå, at når vi bliver forført ud i en diskussion om emnet, og i øvrigt tilsyneladende ikke kan blive enige om facit, så er der vel ikke nogen fast definition på danskhed. At der opstår en diskussion herom, må være det endegyldige bevis.

Dansk Folkeparti er eminente til at kaste disse bolde i luften, hvor de gerne skal stå som de klarsynede vindere til sidst. Partiet, som har facitlisten til diskussionen.

Fakta er, at diskussionen i stedet beviser, at danskhed ikke har nogen fast formel. Man kan have lige så meget tilfælles med folk i Sverige, England og Syrien, som man har det med folk i Thy eller på Sjælland. Det ses tydeligt, når man læser de mange kommentarer, som diskussionerne afføder online. Når man føler, at holdningerne er meget langt fra ens egne, så bliver der pludselig mentalt noget længere til fx Hurup i Thy, end der gør til Birmingham i England.

Alle har ret til de holdninger, som de nu har. Det står i FN’s Verdenserklæring om Menneskerettigheder, og er ikke et dansk fænomen. Problemet er bare, at vi desværre ofte, via de meget hårde og firkantede diskussioner, bevæger os længere væk fra hinanden. Altså bliver diskussionen alt andet end samlende. En fælles løsning bliver diffus. Det paradoksale er, at det på ingen måde gavner den ellers omdiskuterede danskhed. Vi bliver bare mere splittede som borgere i et land. At det så måske er i Dansk Folkepartis interesse, må siges at være en helt anden diskussion, som underligt nok ikke fylder meget, desværre.

 

Forfatter

Related posts

Top