Læserbrev af
Jette Jepsen, medlem af kommunalbestyrelsen på Mors for Venstre

Svar på Anette Svindborg’s læserbrev den 22. februar.

Jeg vil, som sygeplejerske og medlem af kommunalbestyrelsen i Morsø Kommune, kommentere på Anettes læserbrev.
Jeg er bange for, at du med den holdning du referer i dit læserbrev, kommer til at save den gren over, som du selv sidder på. Du risikerer at nedgør det fag, vi begge er en del af og de medarbejdere og ledere, vi er så heldige at have ansat i Morsø Kommune.

Du skriver, at “netop fordi personalets tro ikke skal komme til at påvirke deres arbejde, mener jeg ikke, at religiøse symboler bør bæres på arbejdspladser indenfor det offentlige.”

For sygeplejersker ligger det i uddannelsen, at man skal være faglig og professionel. Man skal fremstå således, at man kan varetage omsorgen for alle patienter, uagtet religiøs baggrund. Dette er ikke anderledes for social- og sundhedsassistenten, – hjælperen, pædagogen eller læreren. Hvis vi har ansatte, der på en eller anden måde overskrider grænsen for egen personlige religiøse holdninger, og for den sags skyld også ideologiske eller politiske overbevisninger, har vi kollegaer og ledere til at vejlede vedkommende.

Længere er den ikke. Som Jacob Kortbæk kommenterer i sit udmærkede svar – hvorfor gøre noget til et problem, der ikke er et problem?

Medarbejderne skal drage omsorg for det hele menneske – også borgerens åndelige liv, såfremt der opstår behov herfor. Kommunens medarbejdere er i den daglige borgerkontakt med i mange af livets faser – også hvor livet starter og slutter. Her berøres vores borgere eksistentielt, følelsesmæssigt og i nogle tilfælde religiøst – og det er derfor en vigtig del af plejen og omsorgen at møde borgeren som det hele menneske, det er. Der er religionsfrihed i Danmark. Vi har borgere med muslimsk baggrund, kristen baggrund, vi har borgere, der er Jehova’s vidner, og mange andre trosretninger. Alle disse borgere har krav på fornøden omsorg og pleje – også åndelig. Og vores borgere vil gerne møde et andet menneske i den person, der drager omsorg for dem. Borgerens religion skal man kunne forholde sig til på alle planer og retninger. Her er det faktisk en fordel, at vi i Morsø Kommune har ansatte, der har en ligeså differentieret religiøs baggrund som vores borgere. Det bliver vi kun dygtigere af.

Jeg mener, at alt vores personale skal tro – alle skal tro på, at de hver dag gør en forskel for et andet menneske. Det er ofte baggrunden for at søge et arbejde i dette felt i det offentlige – at man kan lide at arbejde med mennesker/ børn/ handicappede og ældre.

Det er i dette perspektiv, at vi skal tale plejefagene og et arbejde i det offentlige op – vi mangler så meget arbejdskraft på dette område. Min holdning er at Danmark – og også Mors – skal være åbent for dem, der kan og vil. Der er brug for alle, der kan og vil arbejde i det offentlige. Vi skal uddanne såvel danske unge som udenlandsk arbejdskraft for at sikre, at vi kan levere den fornødne tryghed, hjælp og omsorg til vores børn, handicappede og ældre borgere. Det har vi som vi har som politikere i Morsø Kommune et stort ansvar for.