Læger fragtes dagligt i bus fra Aalborg til Thisted

Når Thisted Sygehus officielt sammenlægges med Aalborg Universitetshospital pr. 1. maj, skal en række læger dagligt transporteres i bus for at komme på arbejde i Thisted.

Det er en køretur på ca. 90 km. hver vej – en tur der tager rundt regnet 3 timer tur/retur. Under transporten får lægerne løn. De skal nemlig arbejde mens de bliver kørt frem og tilbage.

– Jeg tror, det bliver rigtig godt for Thisted, og jeg er overbevist om, at sammenlægningen med vores universitetshospital er en bæredygtig løsning, hvor der kan komme skub i vores dele- og kombistillinger for læger. Samtidig har vi besluttet at prioritere en transportordning, hvor læger og andet sundhedspersonale fra Aalborg Universitetshospital kan blive transporteret til Thisted i bus, hvor de kan lave administrativt arbejde i bussen. Jeg er sikker på, at det er et stort plus, siger regionsrådsformand Ulla Astman i en pressemeddelelse.

Personalebussen starter som en forsøgsordning. Ordningen skal være med til, at gøre det mere attraktivt for personale fra Aalborg, at indgå i at dække funktionerne i Thisted. Busordningen planlægges således, at journalarbejde, forberedelse/afslutning af dagens arbejde samt dokumentation m.v. kan ske i bussen.

ifølge krak skal lægerne ud på en 180 km. lang køretur t/r – det tager sammenlagt ca. 3 timer. Screendump: krak.dk

Foto : Aalborg Universitetshospital

Forfatter

Related posts

Top