LA-politiker vil have genåbnet lukkede offentlige toiletter

Medlem af Thisted Kommunalbestyrelse, Casper Søe-Larsen, opfordrer nu kommunen til at finde penge til at genåbne de offentlige toiletter, der blev lukket som led i besparelserne i 2024.

I et opslag på Facebook fortæller han, at han inden for den seneste uge har modtaget tre henvendelser fra borgere om de lukkede toiletter.

Ifølge Casper Søe-Larsen sparede kommunen omkring én million kroner ved lukningerne, hvilket svarer til en meget lille del af det samlede kommunale budget.

– For selvfølgelig skal vi have offentlige toiletter i en kommune som vores. Det burde være en selvfølge, at der er penge til den slags, skriver han.

LA-politikeren mener, at lukningen er et eksempel på, at meget synlige serviceforringelser rammer borgerne hårdt, selv om den økonomiske gevinst er begrænset. Derfor opfordrer han fagudvalget eller budgetparterne til at finde midlerne til at genåbne toiletterne.

af Christian Kjeldsen

Relaterede artikler

Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Fra Mors-Thy til landsholdet: Lorik Zogaj får debut for Kosovo U20

Mens storebror Shaban allerede har etableret sig på Kosovos A-landshold, har Mors-Thy Håndbold Akademis Lorik Zogaj nu taget det første skridt på den internationale håndboldscene med sin debut for Kosovos U20-landshold.
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Turismeboom sender milliarder til landdistrikterne

Turismen skabte en rekordomsætning på 171 milliarder kroner i 2025 – og hele 97 milliarder blev lagt i landdistriktskommunerne.
1 min read
Alarm 112/114, Mors, Topnyheder

Ukrudtsbrændere udløste to brande på to dage

En ukrudtsbrænder var formentlig årsag til to brande ved Nykøbing på to dage – med vidt forskellige udfald.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.