Kvinde har begået socialt bedrageri for over 10 mio. kr.

En kvinde i Skive Kommune har begået socialt bedrageri for mellem 10 og 15 mio. kr.

Kvinden har overfor Skive Folkeblad bekræftet, at hun de seneste år har modtaget 1,4 millioner kroner om året i offentlig støtte til aflønning af personlige hjælpere 24 timer i døgnet.

Skive Kommune stoppede uden varsel udbetalingerne til kvinden i februar og meldte hende til Politiet. Omvendt har kvinden anket kommunens afgørelse til Ankestyrelsen. Hun mener, at kommunen ved at anlægge en bedragerisag forsøger at retfærdiggøre, at man vil spare hendes støtte væk.

Skive Kommune vil ikke kommentere sagen.

Forfatter

Top