KV25: Vigtigheden af diversitet i politik

Af Mette Kjærulff, Medlem af Thisted kommunalbestyrelse, Venstre 

Da jeg blev valgt ind i Thisted kommunalbestyrelse i 2017, var jeg lige fyldt 30 år og havde en dreng på 5 år og tvillinger på 1 år. Børnelivet fyldte selvsagt meget i min hverdag, og jeg blev inspireret til at arbejde med kommunens fokus på børnefamilier. Siden dengang er jeg blevet kærligt drillet med at være kommunens legepladsambassadør, fordi jeg altid vil have leg og bevægelse ind i vores anlægsprojekter.

Jeg har også været en stærk stemme i debatter om normeringer i dagtilbud og pædagoger i indskolingen og har hele vejen igennem haft et særligt øje for børnefamiliepolitik. Min erfaring har vist mig, hvor vigtigt det er, at vi alle bidrager med noget unikt fra hver vores livsfase og hvordan vi ser på tingene. Der skal være plads til holdninger. Det jeg prøver at sige er, at hvis vi ønsker at skabe de bedste tilbud i Thisted Kommune, er der brug for denne diversitet. At vi løfter hinandens blik.

Artiklen fra d. 16. juni 2025 om den høje repræsentation af seniorer i lokalpolitik understreger behovet for en bredere repræsentation. Når forskellige aldersgrupper og livserfaringer er repræsenteret, kan vi træffe mere nuancerede og omfattende beslutninger, der bedre afspejler samfundets mangfoldighed. Vi kan ikke altid gøre, som vi plejer! Verden er ikke, som den plejer!

Jeg tror på, at diversitet i politik øger engagementet i demokratiet. Når man som borger kan spejle sig i beslutningstagerne, bliver demokratiet mere i øjenhøjde. Det gælder ikke kun for alder, men også køn og etnicitet. Tag for eksempel vores internationale medborgere, der bidrager på mange arbejdspladser i kommunen, som kandidaten Keren Christensen, der kan spejle sig i rejsen med at finde første job og falde til i Thy. Eller vores hjemvendte unge kandidat Martin Dommerby, som efter flere år i København er vendt retur til Thy for blandt andet at bidrage til politik. Jeg kunne også nævne Annika Kanstrup, som med hendes faglighed som jordemoder på Thisted sygehus netop er den arbejdskraft, vi alle drømmer om vender hjem til kommunen og hjælper nye thyboer ind i livet. Vi bringer alle noget forskelligt til samfundet og politisk.

Jeg håber, at alle partier til kommunalvalget vil præsentere en alsidig liste, hvor også unge kandidater er repræsenteret. Personligt er jeg stolt af, at Venstres liste rummer flere yngre kandidater, også yngre end mig. Jeg har de seneste 8 år bidraget med min energi og engagement for at skabe positive forandringer, og jeg ser frem til at se endnu flere unge politikere bringe deres dynamik og nye perspektiver til vores fælles arbejde for Thisted Kommune.

Jeg opfordrer derfor til, at vi overvejer, hvordan Thisted Kommune skal repræsenteres i fremtiden.

af Redaktionen

Relaterede artikler

Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Muslingefiskeri sat på pause: Vilsund Blue frygter lukning

Vilsund Blue i Nykøbing Mors indstiller onsdag fiskeriet af muslinger, fordi virksomhedens ejer, Poul Kærgaard, mener, at EU's krav om sortering og registrering af al bifangst er umulige at efterleve
1 min read
Job & Erhverv, Mors, Topnyheder

Salget af Ø. Vildsund Gl. Færgekro er faldet til jorden

Parterne allerede fra 1. maj overbeviste om, at kroen var solgt. En endelig købsaftale er dog aldrig blevet underskrevet.
2 min read
Job & Erhverv, Thy, Topnyheder

Vesløs Kro lukker ved årets udgang – håber på ny forpagter

Årsagen er ikke manglende opbakning fra gæsterne, men en vedvarende mangel på arbejdskraft, som gør det umuligt at drive kroen videre i sin nuværende form.
2 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.