Kulturmødet åbner for sponsoraftaler med virksomheder

Kulturmødet giver nu virksomheder mulighed for at blive sponsor på Kulturmødet 2016 og støtte den landsdækkende begivenhed på Mors.

Som sponsor på Kulturmødet kan virksomheder og organisationer blive synlige for alle Kulturmødets deltagere og samtidig støtte et landsdækkende arrangement, der er med til at eksponere midt- og nordvestjylland, som et kulturaktivt område.

– Det er en fremragende måde for virksomheder at profilere sig på. Her bliver de kædet sammen med et landsdækkende, positivt arrangement, som får rigtig stor bevågenhed i hele landet. Vi har hvert år fået mere og mere presseomtale – og forventer, at det igen i år bliver dækket grundigt af alle landsdækkende medier, siger Borgmester Hans Ejner Bertelsen.

Udover den umiddelbare eksponering til selve Kulturmødet og via mediernes interesse, kan sponsorerne også få glæde af en langsigtet effekt.

– Når vi løfter det midt- og nordvestjyske image med Kulturmødet, bliver det nemmere for virksomhederne at tiltrække arbejdskraft, når de skal have nye medarbejdere. Det betyder rigtig meget, hvordan folk opfatter vores område, og der ved vi, at Kulturmødet er med til at tegne et nyt og positivt billede, forklarer Niels Otto Degn fra Kulturmødets ledelse.

Sponsoraftaler starter ved 10.000 kroner
Sponsoraftalerne kan indgås i forskellige niveauer fra guld på 50.000 kr. til sølv på 25.000 kr. og bronze på 10.000 kr. På den måde er der mulighed for at være med uanset om man er en lille eller stor virksomhed. Med guldsponsoratet får man mulighed for at sponsorere en scene til Kulturmødet og får dermed meget synlig eksponering.

Alle sponsorer bliver inviteret til et særligt VIP-arrangement under Kulturmødet med det overordnede tema: “Når kunst og erhverv mødes.”

Jeanette Lund er samtidigt tilknyttet Kulturmødet som sponsorkoordinator.

Forfatter

Related posts

Top