Da coronaepidemien ramte blev verden kastet ud i et gigantisk socialt eksperiment. Det offentlige trådte til med regler og procedurer for at sikre sikkerhed, regler for indkøb, transport og forsamlinger, men det totalt nedlukkede kultur- og foreningsliv måtte selv finde nye måder at finde ud til mennesker, store som små, unge som gamle.
Nu truede ensomhed, mental mistrivsel og social udsathed, og en række kulturinstitutioner omlagde aktiviteterne for at udkomme på nye måder. Det førte til nye koncepter, som har forandret kulturlivet og skabt en blomstrende interesse for at nå udsatte borgere, der ikke selv kan opsøge kulturlivet. Nu er coronaen heldigvis lettet, men hvad hvis vi bliver kastet ud i nye samfundskriser.
Hvordan sikrer vi, at kulturlivet står klar til at levere, så vi kan holde vores hjerner og kroppe aktive, træne vores evner til at indgå i fællesskaber og holde modet oppe?
Og hvordan overfører vi de erfaringer til det mere personlige og individrettede plan, så det offentlige, uddannelsesinstitutioner eller arbejdspladser i mødet med mennesker i livskriser kan hjælpe med forbindelser til meningsfulde fællesskaber og kulturelle aktiviteter.
Mød Asser og Brian fra Randers Regnskov, som under coronaepidemien samlede mere end 300.000 mennesker til digital skoletjeneste i Randers Regnskov Live.
Mød Mette Steenberg fra Læseforeningen som under coronaepidemien med sit digitale fælles-læsningstilbud ’Sammen hver for sig’, forsøgte at nå især mennesker i udsatte livssituationer som ensomme, ældre eller psykisk sårbare unge, og som i dag tilbyder fælleslæsning til udsatte borgere i hele landet.
Og mød professor Finn Thorbjørn Hansen fra Aalborg Universitet som samarbejder med fødeafdelingen på Aalborg Universitetshospital for at undersøge, hvordan kunstoplevelser kan hjælpe familier i sorg.
Tid og sted:
Torsdag den 21. august, kl. 14.00-15.00, Musikværket, sal 1
Moderator: Jane Mylenberg
Panel:
- Anders Kühnau, regionsrådsformand Region Midtjylland & formand Danske Regioner (A)
- Sandra Bang-Schnack, programchef Aalborg Universitetshospital
- Torsten Schack Pedersen, minister samfundssikkerhed og beredskab (V)
Arrangør: Region Nordjylland og Region Midtjylland
Foto: Niels Åge Skovbo






