Kronprins Christian udnævnes til sekondløjtnant

Kronprins Christian udnævnes torsdag den 11. juni til sekondløjtnant ved en ceremoni på Gardehusarkasernen i Slagelse. Det fremgår af Kongehusets officielle kalender skriver Ritzau.

Den 20-årige tronarving begyndte sin løjtnantsuddannelse i august 2025 efter først at have aftjent værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse.

Kong Frederik og dronning Mary deltager ved udnævnelsen, hvor kronprinsen opnår den laveste officersgrad i Hæren og Flyvevåbnet.

Efter uddannelsen skal kronprinsen gøre tjeneste som delingsfører ved Den Kongelige Livgarde på Garderkasernen i Høvelte.

Samtidig følger prinsesse Isabella i sin storebrors fodspor. Den 19-årige prinsesse begynder til august 11 måneders værnepligt ved Gardehusarregimentet i Slagelse efter sin studentereksamen.

Kongefamilien har lange traditioner for militær tjeneste, og også kong Frederik har tidligere været tilknyttet Gardehusarregimentet.

Foto: Kongehuset

af Redaktionen

Relaterede artikler

Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Fra Mors-Thy til landsholdet: Lorik Zogaj får debut for Kosovo U20

Mens storebror Shaban allerede har etableret sig på Kosovos A-landshold, har Mors-Thy Håndbold Akademis Lorik Zogaj nu taget det første skridt på den internationale håndboldscene med sin debut for Kosovos U20-landshold.
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Turismeboom sender milliarder til landdistrikterne

Turismen skabte en rekordomsætning på 171 milliarder kroner i 2025 – og hele 97 milliarder blev lagt i landdistriktskommunerne.
1 min read
Alarm 112/114, Mors, Topnyheder

Ukrudtsbrændere udløste to brande på to dage

En ukrudtsbrænder var formentlig årsag til to brande ved Nykøbing på to dage – med vidt forskellige udfald.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.