KRAIN og CHALK anbefales af DR P3 Karrierekanonen

Musikken i Thy har de senere år udviklet sig utrolig – ikke mindst takket være et frodigt lokalt musikliv men også, at de lokale bands formår at lave noget, der tiltrækker publikum.

Lige nu anbefaler Karrierekanonen på DR P3 hele to lokale bands fra Thy: KRAIN og CHALK.

Begge bands med rødder i blandt andet URT.

KRAIN er dannet ud fra en fælles passion for rock, der kolliderer i en ekspressiv, energisk og dynamisk sceneoplevelse. KRAIN er tunge basriffs, solide trommer krydret med lette synth- og guitarelementer. Med plads til forskelligheder, har kvartetten siden sommeren 2015 udforsket deres egen form for indierock.

KRAIN er blandt de yngste i Thy Music Collective, et bandkollektiv bygget op omkring den voksende musikscene i Thy. Her styrkes på tværs af generationer det sammenhold, der i snart mange år har dannet grundlag for den musikalske kreativitet i Thy.

KRAIN består af:
Emil Ulf Andersen – Vocals & Bass
Ronni Per Bjerregaard – Guitar, Synth & Vocals
Kasper Grønkjær Thomassen – Guitar & Vocals
Magnus Sandvad Thorhauge – Drums

Lyt til KRAIN og “Sirens” her

CHALK er et band fra Thisted, i Thy, som er i gang med at indspille deres ep “Oh Children”.

Musikken, som der bliver skabt i en kollektiv proces, kan defineres som en form for indie rock/pop. Sangene er opbygget af solide beats, harmoniske keys/synths, atmosfæriske guitar-elementer og en ekspressiv vokal, der skaber det afgørende finish.

CHALK består af:

Anne Bjørg Kloster – Vokal
Emil Vinther – Keys
Rasmus Yde Larsen – Trommer
Lukas Würtz – Bas
Anton Skovmose – Guitar

Lyt til CHALK er “Burnin Sand” her

 

 

 

Forfatter

Related posts

Top