KPK Døre og Vinduer forlænger med kvindelandsholdet

KPK Døre & Vinduer på Mors og Dansk Håndbold Forbund har forlænget deres nuværende sponsoraftale med to år.

Det betyder, at kvindelandslandsholdet frem til 2020 fortsat vil løbe på banen med KPK’s logo på landsholdsdragten.

– Vi har udviklet et rigtig stærkt forhold til KPK og er derfor meget stolte af at kunne fortsætte vores gode samarbejde. Vi tror på, at KPK er de helt rigtige til at sikre et højt kommercielt og sportsligt niveau indenfor kvindehåndbolden, og vi glæder os til at se deres mange fans på lægterne de kommende år, udtaler Henrik M. Jacobsen i en pressemeddelelse.

Salgschef Peter Bechmann.
Foto: kpk.dk

KPK’s salgschef, Peter Bechmann, fortæller, at man i virksomheden har fået en masse ud af aftalen indtil nu:

– Vi har oplevet en markant øget kendskabsgrad, og det giver internt stolthed blandt vores medarbejdere, der sammen med vores kunder har været rigtig glade for de unikke oplevelser, som landsholdssponsoratet indebærer. Vi ser frem til at få mange flere i de kommende år.

KPK har været hovedsponsor for håndbolddamerne siden 2015.

Arkivfoto

Forfatter

Related posts

Top