Kontrolleret sprængning af håndgranat fundet i Sønderhå

En 52-årig mand fra Sønderhå fik sig igår sidst på formiddagen lidt af en overraskelse, da han var ude at lede efter skjulte skatte med sin metaldetektor.

Ved et læbælte op til en mark på Legindvej i Sønderhå gav metaldetektoren nemlig udslag på det der skulle vise sig at være en håndgranat.

Efter at have kontaktet politiet blev Forsvarets ammunitionsrydningstjeneste, EOD, i Esbjerg tilkaldt. De vurderede, at håndgranaten ikke var sikker og den blev derfor sprunget bort i en kontrolleret sprængning midt på eftermiddagen.

Politikommissær ved lokalpolitiet i Thisted Peter Søndergaard kunne torsdag morgen ikke oplyse yderligere om hverken hændelsen eller selve håndgranaten.

Arkivfoto: Forsvaret

Forfatter

Related posts

Top