Kontrolkaos ender i modsigelser

På bare et halvt år har Lone Odgaard, der er leder af bostederne på Mors, haft besøg af fem forskellige tilsyn.

Og tilsynsbesøgene gør det svært for Lone Odgaard og hendes ansatte at passe deres arbejde. Nu retter hun en skarp kritik af de mange tilsyn, der ofte ikke er enige med hinanden:

– Der bruges rigtig mange ressourcer, og så mange hænder har vi jo heller ikke på dette område, siger Lone Odgaard til berlingke.dk.

Til avisen fortæller hun om et eksempel, hvor Fødevarestyrelsen påtalte, at der på bostedet var direkte adgang til køleskabet for beboerne. Tilsynet mente, at der var en risiko for, at beboerne ikke havde vasket hænder efter toiletbesøg. Derfor foreslog tilsynet, at der kom en hængelås på køleskabet.

Kort efter kom Socialtilsynet på besøg og fastslog, at der ikke måtte låses af til køleskabet, fordi det var en begrænsning af beboernes frihed i deres eget hjem.

Opbakning fra kommunen
Ifølge Henning Sørensen, der er formand for socialudvalget i Morsø Kommune, er eksemplet fra Morsø Bosteder ikke enestående:

– Det er ikke kun bostederne, og det er heller ikke kun i Morsø Kommune. Det er over hele landet, hvor man har problematikken omkring tilsyn. Vi har seks tilsyn om året, og der bliver brugt rigtig mange ressourcer på de tilsyn, siger Henning Sørensen, der er valgt for Venstre på Mors, til TV Midtvest.

Formand for Det Sociale Udvalg i Morsø Kommune, Henning Sørensen. Foto: Morsø Kommune

– Hver gang der kommer et tilsyn, så skal der afsættes 15-20 mandetimer bare for at gøre klar til de der tilsyn. Det der er allerværst ved det, det er så når tilsynene de kolliderer, hvor det stort set er det samme, tilsynene kommer og gør, siger han.

Minister for offentlig Innovation Sophie Løhde og regeringen vil nu tage et opgør med bureaukrati i statens forskellige tilsyn, og reglerne de forvalter.

Forfatter

Related posts

Top