Konservativ kritik af “politisk fnidder” i sygehussagen

Den Konservative Folketingskandidat Torben Overgaard kritiserede i sin Grundlovstale i Ashøje Plantage ved Hurup, de to folketingsmedlemmer Simon Kollerup fra Socialdemokraterne og Torsten Schack Pedersen fra Venstre for at lade parti-fnidder overskygge en fælles kamp på at sikre sygehuset i Thisted.

Simons svar på problematikken var, at det måtte sundhedsminister Sophie Løhde fra den modsatte fløj tage sig af, hvorimod Torstens svar var, at det var regionsrådsformand Ulla Astman, fra modsatte side af Torstens Venstre, der har ansvaret. De har naturligvis ret i, at både sundhedsministeren og regionsrådsformanden har et ansvar omkring vores sygehus, men i mine øjne har Simon og Torsten også et ansvar for at stå sammen i en lokal sag, der er så vigtig for vores område, i stedet for at lægge ansvaret over på den modsatte politiske side.

Se hele talen i uredigeret form her:

Grundloven har i 167 år sikret os danskere fundamentale rettigheder. Det fejrer vi hvert år på denne dato og traditionen tro afholdes der Grundlovsmøde i disse fantastiske omgivelser på Ashøje. Samtidig fejrer vi i dag ikke alene Grundlovens fædre, men vores alle sammens fædre, da det jo hvert år er fars dag på samme dag. Tillykke med dagen til alle fædre! Jeg vil gerne sende en særlig tanke til min egen far, Ib, der sidder der blandt tilhørerne.

Nå vi i dag fejrer Grundloven vil jeg fremhæve nogle af de ting, jeg finder vigtige ved, grundstenen i det danske samfund. Jeg vil nævne ytringsfrihed, religionsfrihed, personlige rettigheder, boligens ukrænkelighed, sociale rettigheder, ret til hjælp fra det offentlige, forsamlingsfrihed og jeg kunne nævne mange andre vigtige rettigheder, som vi er så vant til, at vi næsten tager dem for givet.

En af de rettigheder vi har meget fokus på i disse år er, med god grund, ytringsfriheden. Den er i øjeblikket under pres fra ekstremister, der med deres tro og ekstreme overbevisning, via terror skaber frygt og forsøger at få folk til at tie med deres holdninger og meninger. Første gang vi i Danmark for alvor fik dette tæt på, ud over følgerne fra terrorangrebet i New York i 2001, var i forbindelse med Muhammedtegningerne i 2005 og igen i forbindelse med angrebet på Krudttønden i februar 2015. Men i en tid hvor Europa er så tæt forbundet, kan det ikke undgås at de terrorangreb, vi i den seneste tid har oplevet i Paris og Bruxelles også påvirker os. Vi må desværre i øjeblikket acceptere at vi er i en tid, hvor terrortruslen er en del af vores dagligdag, men det er vigtigt at vi viser, at vi står sammen om en af hjørnestene i Grundloven, nemlig vores ytringsfrihed. Derfor er det i mine øjne også vigtigt, at vi forsvare denne frihed, ved at hjælpe de internationale sammenslutninger i kampen mod f.eks. Islamisk Stat. Kampen mod Islamisk Start skal også være med til at stoppe krigen i Syrien, således vi forhåbentligt kan være med til at stoppe den store flygtningestrøm vi oplever i disse år.

Den store flygtningestrøm vi i øjeblikket ser, kræver andre og nye løsninger end dem vi har været vant til. Derfor er vi nødt til at udfordre FN’s flygtningekonventioner, da disse ikke er lavet til den ekstreme situation Europa i øjeblikket befinder sig i. Vi, i Det Konservative Folkeparti, har givet vores løsningsforslag som bl.a. består i, at asylbehandlingen foregår i flygtningenes nærområde, hvorfra Danmark kan afgøre, hvem og hvor mange vi har mulighed for at hjælpe. Således sikrer vi, at de flygtninge der hjælpes til Danmark, også er de der virkelig har behov for det og ikke er migranter der er ressourcestærke nok til både at betale og have overskuddet til at tage den lange rejse herop til Norden. Dette vil være med til at sikre, at vi som land kan være med til at integrere de flygtninge der kommer til landet og ikke kommer i akutte situationer, som vi har set med teltlejre i f.eks. Thisted.

Nu jeg nævner Thisted kan det passende lede mig over til en anden, og meget aktuel sag, nemlig omkring vores lokale sygehus. Der har den seneste måneds tid været megen snak om, at Regionen ikke har kunne skaffe læger nok til at opretholde fødeafdelingen og dele af akutafdelingerne. Dette er naturligvis et emne der vedkommer mange, og lad mig understrege, at vi som politikkere på både lokal og national plan altid skal kæmpe med næb og klør for at beholde et fuldt funktionsdygtigt sygehus i Thisted. Der er simpelthen for store afstande til at andet er forsvarligt! Derfor skuffer det mig også, at der for de to mest profilerede lokale folketingsmedlemmer, Simon Kollerup og Torsten Schack Pedersen, straks går ”politik” i så vigtig en sag. Simons svar på problematikken var at det måtte sundhedsminister Sophie Løhde fra, set med hans øjne, modsatte fløj tage sig af, hvorimod Torstens svar var, at det var regionsrådsformanden Ulla Astman, fra modsatte side, af Torstens venstre, ansvar. De har naturligvis ret begge to, både sundhedsministeren og regionsrådsformanden har et ansvar omkring vores sygehus, men i mine øjne har Simon og Torsten også et ansvar for at stå sammen i en lokal sag, der er så vigtig for vores område, i stedet for at lægge ansvaret over på den modsatte politiske side. Netop sammenholdet er altafgørende i sådan en sag, og derfor glæder det mig også at Tage Leegaard har været en af initiativtagerne til både en facebookside og til nedsættelse af en gruppe der skal støtte og kæmpe for vores sygehus.

Det er netop sådan et sammenhold der skal til, hvis vi som område skal ”overleve”. Ikke bare omkring større politiske spørgsmål, og deraf afledte beslutninger, men også i dagligdagen. Det er helt ud i de yderste grene af vores dagligdag vi skal tage ansvar og vise sammenhold. Om det er i idrætsforeningen, spejderbevægelsen, amatørteatret, en skolebestyrelse eller hvad ved jeg, så er det altafgørende for vores områdes fremtid, at vi alle gør hvad vi kan for at holde gang i så meget som muligt. Alle har forskellige forudsætninger og muligheder for at give en hånd med i et eller andet frivilligt arbejde, til glæde for den by man bor i og det område vi lever i. Det er de velfungerende foreninger og byer, der sammen med vores enestående natur og dennes muligheder, skal være med til at sælge Thy, og for den sags skyld Mors, og give folk lyst til at arbejde og bosætte sig i vores enestående område. Det er også kun når de positive beretninger og muligheder kommer frem, at virksomheder får lyst til at komme til Thy og Mors, eller at de eksisterende vil udvide deres forretninger her. Så er det naturligvis op til kommunen at sikre, at virksomhederne får så gode rammevilkår og muligheder, at de kan se sig selv her og det er kommunens pligt at sørge for attraktive byggegrunde til både erhverv og private. Kommunen har også en opgave i at hjælpe dens borgere bedst muligt, når de melder sig som frivillige i diverse foreninger, organisationer, udvalg eller bestyrelser. Jeg vil igen understrege, hvor vigtigt det er at alle giver en hånd med hvor de kan, så min opfordring til jer i dag skal være: Næste gang I bliver spurgt om I vil bidrage med et stykke frivilligt arbejde, overvej en ekstra gang om det måske var denne gang man skulle sige ja og dermed give sig selv både oplevelsen, samt bidrage til hele vores områdes bedste. Og HUSK frivillig hjælp kan også være at bage en kage eller køre til næste udekamp. Vi skal dyrke vores sammenhold!

Ved at dyrke det netop omtalte sammenhold er vi også med til at skabe et fællesskab. At fællesskabet er vigtigt og et helt grundlæggende element i opbygningen af det danske samfund, kan vi se ved at kigge tilbage på en af danmarkshistoriens helt store navne, Søren Kierkegaard, der fremhævede at det var Gud og fællesskabet mellem mennesker som var centrum for vores liv. Jeg ønsker naturligvis ikke at vi skal til at leve som man gjorde på Kierkegaards tid, men i vor tids hyperkomplekse samfund, hvor vi har mange andre ting end Gud og fællesskabet som det naturlige centrum i livet, og hvor økonomi, politik og mange andre ting i høj grad spiller ind på vores stræben efter en velfungerende velfærdsstat, tror jeg, det er vigtigt at vi tør at stoppe op og sætte pris på netop de ting, som et stærkt fællesskab bringer med sig. Se bare i dag, hvor vi sidder her på Ashøje og dyrker fællesskabet og fejrer Grundlovens fødselsdag. Vi nyder et par timer uden hverdagens stress og jag, nyder de smukke omgivelser, nyder selskabet vi befinder os i og ikke mindst nyder vi roen omkring os.

I morgen vender vi så tilbage til dagligdagen. En dagligdag hvor hjulene kører stærkt og hvor vi alle gør mest muligt for at følge med. Men også en dagligdag hvor mange af os skal op og passe vores arbejde, så vi kan tjene penge til at leve det liv vi hver især gerne vil. Og netop det med at leve sit liv som man gerne selv vil, synes jeg er vigtigt. Derfor mener jeg også, at vi hver især skal have størst mulig frihed til selv at bestemme hvad vores penge skal bruges til. I øjeblikket arbejder Det Konservative Folkeparti med en visionsplan for 2034. Det kan virke som langt ude i fremtiden, men de børn der bliver født i år, vil netop i 2034 fylde 18 år, og derfor rækker visionsplanen frem til det år, hvor vores nyfødte skal til at være medbestemmende for vores samfund. I denne vision ønsker vi, at vi til den tid, har et skattesystem der er langt mere gennemskueligt, end det vi har nu. Jeg forstår godt, at SKAT kan lave den ene fejl efter den anden og knap selv finde ud af de utallige skatteregler vi har i dag. Derfor foreslår vi i visionsplanen at der indføres en flad skat for alle, således at alle betaler, eksempelvis, 33% af alt hvad de tjener. Det er da til at regne ud at hver gang du har tjent 100 kr. skal du aflevere 33 af dem til fællesskabet og resten råder du selv over. Det vil kræve et opgør med fradragsordninger, tillæg osv., men nøj hvor ville det lette mange offentlige skatteudregningsopgaver.

Hvis vi i fremtiden skal betale mindre i skat, hvad jeg virkelig håber at vi skal, kræver det også at vi gentænker vores velfærdsstat. I mange år, har vi levet i en ”hvad kan samfundet bidrage med – til mig”-stat og vi har, helt naturligt, haft en forventning om, at det offentlige hjælper mig med stort set alt, da jeg jo betaler min høje skat. Denne forventning skal vi have ændret til ”hvad kan jeg bidrage med til samfundet” og her kan jeg jo så binde en sløjfe om min tidligere opfordring om at bidrage til fællesskabet i både den ene og anden form. Tænk hvis vi kunne få et samfund hvor folks forventninger til at modtage hjælp, var en forventning om at naboen, familiemedlemmet eller en frivillig forsøgte at hjælpe én og løse problemer, før man havde forventningen til det offentlige. Eller man den dag kommunen ikke lige har fået ryddet sne foran ens indkørsel selv tog skovlen og fjernede sneen, frem for at ringe til kommunen og brokkede sig. Se det er et samfund jeg gerne vil leve i!

Sidst er jeg nødt til kort at komme ind på den sag, der har fyldt mest i de konservative kredse siden valget gyllegate. Her vil jeg først og fremmest understrege, at vi har fået en rigtig, rigtig god landbrugspakke vedtaget, til gavn for et hårdt presset landbrugserhverv og dens følgeerhverv. Pakken indeholder alle de punkter jeg i valgkampen fortalte, at vi ville arbejde for, hvis vi fik et blåt flertal. Denne pakke var altså ikke gået igennem uden stemmer fra Det Konservative Folkeparti. I kølvandet på landbrugspakken fulgte et forløb, der på ingen måder blev seværdig. Men jeg er glad for at vi holdt fast og krævede at landbrugspakken samlet set ikke er til skade for, især, det danske vandmiljø. Det viser, at vi forsat er det grønne pust i den blå blok og at man kan regne med, at når Det Konservative Folkeparti siger noget, så holder vi ord!

Med mine sidste ord, for denne gang på denne flotte solskinsformiddag på Ashøje, vil jeg vende tilbage til det jeg tidligere var inde på, omkring at være frivillig og citere vores lokale vinder af Nordeas ”gør det muligt prisen” Michael Mark fra Agger, der ved overrækkelsen af prisen sagde: ”Smil til en frivillig”. Med den opfordring vil jeg ønske alle en forsat rigtig god Grundlovsdag.

 

Forfatter

Related posts

Top