Kongeparret indtog Vorupør i Cold Hawaii

Kongeparrets sidst stop på dagens besøg i Thy, inden aftenens middag på Dannebrog, var Vorupør.

Kongeparret blev ved Surf & Work i Vorupør modtaget af initiativtager og stifter Alexander Bengtson. Surf & Work er et non-profit kontor- og arbejdsfællesskab og rummer mere end 40 forskellige iværksættere og selvstændige, der lever ud fra en livsfilosofi om at skabe et hverdagsliv i balance.  

På rundvisningen mødte Kongeparret blandt andre ejerne af virksomheden Vild Is, miljøvirksomheden Strandet og den bæredygtige tøjproducent Pleasant.

Kongeparret afsluttede besøget i Vorupør ved Landingspladsen, som er en del af det kystnære område kendt som Cold Hawaii. Her opretholdes en lang og stolt tradition, idet fritidsfiskere fortsat bringer dagens fangst i land på samme måde som generationer før dem. Området er også præget af et aktivt vandsportsliv, hvor surfere tiltrækkes af Vesterhavets kraftfulde og karakteristiske bølger.

Fra en nylig opført udsigtsplatform ved landingspladsen fik Kongeparret mulighed for at opleve det ikoniske kig ud over klitlandskabet og den særegne natur, som kendetegner den jyske vestkyst.

Fotos : Bertel Bolt for Thisted Kommune.

af Redaktionen

Relaterede artikler

Mors, Sport, Topnyheder

Mads Svane på vej til SG Flensburg-Handewitt?

Mads Svane leverer en stor sæson for Bjerringbro-Silkeborg Håndbold – men vil ikke kommentere på rygter om et skifte til Tyskland.
1 min read
Sport, Thy, Topnyheder

HISTORISK : Jonas Vingegaard vinder Paris-Nice som første dansker

For Jonas Vingegaard var det tredje forsøg – og første samlede sejr – i Paris-Nice.
1 min read
Mors, Sport, Thy, Topnyheder

Skive rykker op i Herreligaen og skal møde Mors-Thy

Skive fH er klar til Herreligaen i næste sæson.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.