Nordvestjylland er sluppet relativt billigt fra nattens snevejr i forhold til andre dele af landet.
Biler og veje
Vejret sætter dog sit præg på trafikken og Vejdirektoratet melder om, at alle store veje er sneglatte mens de mindre veje kan være både is- og sneglatte. Midt- og Vestjyllands Politiet opfordrer til, at man kører efter forholdene, kører hjemmefra i god tid, har vinterdæk på bilen, og har rigeligt med strøm eller brændstof på bilen. Check trafikken her.
Offentlig trafik
Vejret kan også give forsinkelser på tog og busser, så check rejseplanen.dk før du tager afsted – specielt hvis du skal på længere rejser på tværs af landet.
Aalborg Lufthavn
Flytrafikken til/fra Aalborg afvikles stort set normalt – der kan dog være en enkelt forsinkelse hist og her. Check ankomst og afgange her.








