Koncert med De Gyldne Drenge – med en hyldest til De Gyldne Løver

En aften med irsk på dansk, folkemusik for folk og skæg og irske ballader kan opleves, når bandet De Gyldne Drenge spiller hos Gunner, Hørstedvej 17, 7752 Snedsted, torsdag den 4. september 2025 kl. 19.30. 

Drengene er stærkt inspireret af det folkekære band De Gyldne Løver, der fra sidst i 60’erne og frem hittede med oversættelser af the Dubliners’ traditionelle irske folkesange. De har en forkærlighed for alkohol og utroskab, og de hænger sig ikke i detaljerne, når de præsenterer deres fortolkning af sange som “Hjemmebrænderiet”, “Ved haw’et – ved haw’et” og “Jeg er ikke som de andre”.

Truppen består af Ole Smith på guitar, banjo og sang, Troels Smith på guitar, banjo, mandolin, tinfløjter og sang, Lars Kirkegaard på harmonika og sang, Jens Holgersen på kontrabas og sang samt Jørgen Dickmeiss på mandolin, violin, bodhran og sang.

De fem gyldne drenge har siden 2003 skabt glæde og grin i hele Danmark med deres versioner af de dansk-irske klassikere. I 2007 udkom deres første cd ”det gamle værtshus”. Den blev udsolgt, så i 2015 blev den fulgt op af albummet ”derfor blev vi spillemænd”. Begge er de ment som en hyldest til de gyldne løver.

Så kom med til en aften fyldt med sjov og ballade – og et godt glimt i øjet.
Koncerten arrangeres i samarbejde med Spillestedet Thy. 

Entré til koncerten er 200 kr. og for medlemmer af Thy Folkemusik 175 kr. Billetter kan bestilles på tlf. 5174 3305 (helst sms) eller på www.spillestedetthy.dk

Se også www.thy-folkemusik.dk.

Pressemeddelelse og foto : Thy Folkemusik

af Redaktionen

Seneste Nyt

Relaterede artikler

Sport, Thy, Topnyheder

Vejret kan afgøre Malthe Jacobsens sæsonstarten på Imola

Efter en lang pause siden finalen i Bahrain er forventningerne høje hos den danske fabrikskør
1 min read
Mors, Sport, Topnyheder

Skarpe krav til vandsikkerhed: Nye regler skal beskytte børn på Mors

Sikkerheden skærpes nu markant ved alle vandaktiviteter for børn og unge i Morsø Kommune. Nye retningslinjer stiller klare krav til både opsyn, planlægning og ansvar.
2 min read
Job & Erhverv, Mors, Thy, Topnyheder

Lokale Q8-stationer kan få ny ejer

Det gælder blandt andet stationer i Hanstholm, Hurup Thy, Thisted, på Thyholm, i Nykøbing Mors, Struer og Lemvig.
1 min read

Hjælp os med at dække din by
– Tip os om nyheder!

Så er du med til at hjælp os med at dække de vigtigste historier i dit lokalområde.