Kommuner kræver stop for direktørers fratrædelsesfinte

Den seneste tid har vi medier bragt masser af historier om kommunale topchefer, der scorer millionhøje fratrædelsesgodtgørelser, selv om de fortsætter i den samme stilling efter endt åremålsansættelse.

Den praksis vil kommunerne nu gøre op med. Derfor er et af Kommunernes Landsforenings (KL) hovedkrav ved de kommende overenskomstforhandlinger også et stop for sådanne udbetalinger.

Desuden vil KL arbejde for, at fratrædelsesbeløbene generelt bliver sænket.

Steen Christiansen, næstformand i KL’s Løn- og Personaleudvalg, understreger dog, at der vil være undtagelser, hvor det fortsat kan være nødvendigt at indgå en sådan aftale.

– Af hensyn til muligheden for at rekruttere dygtige chefer i mindre kommuner, og fordi der kan opstå ekstraordinære situationer, lukker vi ikke muligheden helt, siger han

Kommunerne er ifølge Steen Christiansen allerede i gang med at bevæge sig væk fra åremålsansættelser.

/Ritzau/

Forfatter

Related posts

Top