Kommunal støtte til TFC og MTH kan være ulovlig

VIP-billetter med adgang til loungen, frokost og fri bar før kampene i Mors Thy Håndbold og Thisted FC, er normalt forbeholdt sponsorerne fra det private erhvervsliv.

Borgmesterkandidat for Venstre og formand for Erhvervs-, Beskæftigelses- & Kulturudvalget i Thisted Kommune, Niels Jørgen Pedersen, havde i april møde med Mors Thy Håndbold og Thisted FC for at sikre fri adgang til hjemmekampene for medlemmerne af kommunalbestyrelsen samt centrale embedsmænd – for at styrke kommunens dialog med erhvervslivet.

Men giver adgangen til kampene også adgang til de lounges, hvor sponsorerne samles i forbindelse med kampene, er det i strid med reglerne om forvaltning af skattekroner, vurderer Sten Bønsing, lektor i forvaltningsret på Aalborg Universitet overfor Ritzau.

Thisted FC modtager 250.000 kroner om året, mens Mors Thy Håndbold modtager 300.000 kroner om året fra Thisted Kommune. Morsø Kommune støtter Mors Thy Håndbold med 300.000 kroner om året.

Læs også:

Politikere og embedsmænd får fri adgang til håndbold og fodbold

Foto : Mors Thy Håndbold

Forfatter

Related posts

Top