Kommende læger vælger Regionshospital Nordjylland

For første gang i flere år har Regionshospitalet i Thisted besat samtlige af de såkaldte KBU-stillinger, som tilbydes til unge læger, der vil videreuddanne sig, når medicinuddannelsen er færdiggjort på universitetet.
Det skriver Tv MidtVest.

Og det er gode nyheder for Regionshospital Nord i Thisted, der for bare få siden blot kunne besætte tre-fire af KBU-pladserne.

–  Det er fantastisk glædeligt, at vi får de KBU-læger, vi har brug for. De er vigtige for os. Dels giver de et godt fagligt løft til gavn for patienterne, dels håber vi, at de fortsætter i deres videre uddannelsesforløb hos os i de såkaldte introduktions-stillinger, fordi de har erfaret, hvor god en arbejdsplads og uddannelsessted, vi tilbyder, siger Claus Brøckner Nielsen, lægefaglig direktør på Regionshospital Nord i Thisted.

Cluas Brøckner mener, at man i Thisted er lykkedes med at en rekrutteringsstrategi, som skal sikre de unge læger, som der er brug for. Han håber samtidig, at Regionshospital Nord i Thisted, kan blive en rugekasse for unge ambitiøse læger.

 

Forfatter

Related posts

Top