I Thisted By er man vilde man at kræse om byens gæster. Derfor er der også planlagt en række spændende aktiviteter helt frem til sommer. Fælles for dem er, at der er noget for hele familien. Det skal nemlig være en oplevelse at tage på shopping tur i Thisted By.
Påsken: Gråskæg, børnepas og livemusik
Glæd dig til påsken, hvor børnene kan gå på påskeægsjagt i byens gader. Man får udleveret en tælleseddel hos GråSkæg i hans hus på Store Torv, og så tæller man de mange påskeæg rundt i butiksvinduerne.
Når man har gennemført, får deltagerne et diplom og et påskeæg hos GråSkæg. Derudover er han altid klar med en sjov vittighed, et kram og en highfive til alle børn. Det er mandag, tirsdag og onsdag kl. 11.00 – 13.00.
Det populære børnepas er også klar i en påske-udgave. Køb Børnepasset hos SuperBrugsen eller Føtex fra mandag den 7. april. Børnepasset er fyldt med lækre gratis gaver hos nogle af byens butikker, sjove opgaver og aktiviteter til påskeferien.
Påskelørdag har butikkerne åbent til kl. 15.00, og der vil være livemusik på Store Torv.

Thys største kagebord – lækkerier i topklasse
Alle kageelskere kan godt begynde at glæde sig til en af de mest populære traditioner i Thy: Kæmpe Kagebord.
Her kan du købe en billet til dagen og spise al den kage, du har lyst til. Dertil er der også kaffe, slush ice og sodavand.
Det sker fredag den 25. april kl. 14.00 – 17.00 i teltet på Store Torv.
Thys største kagebord arrangeres i tæt samarbejde med SuperBrugsen, Føtex og Stafet for Livet.
Overskud fra billetsalg går til Stafet for Livet Thisted.

Forårs Outlet – kvalitet til vanvittige priser
Kom og gør en god handel, når de lokale butikker slår teltdugen op for Forårs Outlet. Teltet på Store Torv fyldes med kvalitetsvarer fra byens handlende, der alle står klar til at give dig et skarpt tilbud og en god service.
Kom og oplev Forårs Outlet lørdag den 26. april kl. 10.00-13.00 i teltet på Store Torv.
Frø, Planter & Stiklinger – havefolkets dag
Skal du i gang med at gøre haven forårs klar, så er dette arrangement lige noget for dig.
Store Torv vil summe af liv og grønne spirer!
Her kan du bytte, købe eller sælge planter, frø og meget andet. Find lige det, du mangler til kolonihaven, haven, drivhuset eller til højbedet.
De grønne fingre mødes fredag den 2. maj 2025 på Store Torv i Thisted.

Børnetour’en: cykelfest for børn og unge
Valgren eller Vingegaard eller en helt tredje? Børnene vælger selv, hvem de har som forbillede, når Børnetouren endnu en gang besøger Thisted.
Her får Thy’s børn lov til at føle sig som professionelle cykelryttere for en dag, når de deltager i cykelløbet igennem byens gader.
Alle børn får diplomer og medaljer med hjem.
Stemningen er høj, og der er stor opbakning fra forældre og publikum. Det er et fantastisk arrangement for børnene, der har det sjovt, får motion og samtidig skaber gode minder.
Så mød op på Store Torv fredag den 30. maj til Børnetour’en 2025.

Thisted Byfest 2025
Ingen sommer uden en god byfest. Sådan er det også i Thisted By, der fylder byen med livemusik og sjov for børnene rundt omkring i byen.
Thisted Byfest foregår onsdag den 4. juni 2025. Butikkerne har åben til kl. 21.00, og bugner af gode tilbud på tærsklen til sommeren.
Se de endelige programmer for de forskellige aktiviteter på facebook.com/thistedby
Tekst og fotos : Thisted By